Fascial Flow® forløb i efteråret 2024
Nyt hold med opstart d. 31. oktober 2024.
Om forløbet
Forløbet er over 5 gange med kærlig guidning og invitation til dyb, sanselig og udforskende kontakt til kroppen.
Trygt og roligt vil jeg guide dig igennem øvelserne, og med 90 minutter har vi god tid til fordybelse og nærvær. Det kræver ingen forudgående kendskab til fascial flow for at du kan deltage.
Vi bliver et lille trygt hold med max 12. deltagere, for at sikre god tid, plads og ro til fordybelse.
Jeg sørger for at kombinere øvelser, der inviterer til blødhed og udvidelse samt holdningskoorigerende øvelser, der giver dig tonus og mere styrke (nedefra og indefra) at bevæge dig ud i livet med. Vi har brug for begge dele.
Kom med og se hvad der sker, når du giver din krop mulighed for at finde tilbage til ro, balance – og dens fulde potentiale.
Hvad er ‘Fascia’?
Fascia er strukturer af bindevæv, som findes i hele kroppen som omgiver alt andet væv fra inderst til yderst. Fra top til bund. Fascia fungerer som én sammenhængende struktur, der kommunikerer med, ja, faktisk alt andet i kroppen.
Fascia kroppens største sanseorgan
Vores bindevæv/ fascia er dybt forbundet med vores nervesystem og spiller en stor rolle for vores kropsholdning, for al bevægelse, balance og evne til at håndtere og regulere stress, for vores mentale velbefindende – og evne til at mærke og forstå os selv.
Hvad er ‘flow’?
Flow er en tilstand af totalt nærvær og fuld tilstedeværelse i nu’et.
Når du er i flow, opleves det som en fuldkommen balance mellem dyb fokuseret opmærksomhed og afspændthed.
Flow beskriver også den frie bevægelse i kroppen, som opstår når vores væskefyldte fascia i kroppen er vitalt, smidigt og sundt.
Vores bindevæv består af 80-90 % væske, der kan være mere eller mindre flydende og vitalt.
Fastlåst eller fri?
Vores fascia påvirkes af det levede liv. Stress og pludseligt opståede situationer, hvor vi bliver overvældende og oplever fysisk, socialt eller mentalt ubehag, vil få bindevævet til at trække sig sammen og formår vi ikke at regulere os selv, kan vi opleve holdte tilstande, hvor vi føler os fastlåste og ubevægelige.
Fysisk vil dette kunne ses som stagneret væske og det giver spændinger i kroppen.
Mere plads og frihed
Fascial flow bevægelser er en unik måde at (gen)skabe vitalitet, mere bevægelse og mere plads inden i os.
Det er en nænsom og (selv)kærlig måde at skabe balance og harmoni og større forbundethed inden i os selv.
Når vi oplever større ro og øger vores kapacitet inden i os selv, møder vi også ofte vores omverden fra det sted.
Tag ikke mit ord for det – Oplev det selv!
Mange oplever dette efter at have lavet fascial flow:
- Føler sig mere groundede og med et mærkbart lavere stress-niveau.
- Bedre flow, øget bevægelighed i kroppen.
- Har en oplevelse af mere frihed, kraft og ro på samme tid.
- Føler sig mere forbundet til sig selv – og sine omgivelser.
Praktisk
Datoer:
EFTERÅRSHOLDET – 5 torsdage fra oktober til december.
- Torsdag, d. 31. oktober
- Torsdag, d. 7. november
- Torsdag, d. 21. november
- Torsdag, d. 28. november
- Torsdag, d. 5. december
Tidspunkt: Alle gange fra kl. 19.00 til 20.30.
Sted:
Salig Yogastudie
Masnedøgade 20, 2. sal
2100 Østerbro
*indgang samme opgang som Naturfredningsforeningen.
Det er lyse, lækre lokaler, der inviterer til ro, balance og compassion.
Earlybird pris: 1299 kr.*
ved tilmelding inden 1. oktober 2024.
Pris efter 1. Oktober: 1499 kr.
* er du studerende, uden arbejde eller pensionist får du også early bird pris.
NB: Du kan betale i to rater. Hvis du ønsker dette, så skriv det i kommentarfeltet når du melder dig til.
Medbring: Behageligt tøj, du kan bevæge dig i. (gerne mere end ét lag, så du kan regulere temperatur). En flaske vand.
Har du spørgsmål, må du endelig kontakte mig
Jeg håber, at vi ses.
De bedste hilsener, Linda