Danse- og bevægelsesterapi
Når kroppen udtrykker, hvad ordene ikke kan.
Hvor kan Danse- og bevægelsesterapi bruges?
Danse- og bevægelsesterapi er særligt velegnet til udviklingsprocesser hvor ordene alene ikke længere slår til.
I stedet for at tale om ”problemer” og forstå dem rent mentalt, handler danse- og bevægelsesterapi om at mærke og sanse kropsligt, hvordan dit problem er forbundet med dig og din måde at bevæge dig (igennem livet) på.
Hvis vi ellers lytter, har vi ofte en kropslig fornemmelse af, hvad der er på spil, inden vi bliver mentalt bevidste om det.
Danse- og bevægelsesterapi handler om at skærpe din fornemmelse for din krops signaler i forhold til den situation du føler dig fastlåst i. Det handler om, at du tør udtrykke dig frit og autentisk i forhold til det, du vil stå for – og den du er.
Måske kan du genkende af og til at …
- miste fodfæstet i pressede situationer
- tage flugten eller afvige når udfordringerne virker for store
- have en knude i maven når noget sorgfuldt eller alvorligt trænger sig på
- du siger ja, selvom du mærker et tydeligt nej, og strammer derfor ballerne og bider det i dig, når du nogen spørger om du ikke lige kan klare en opgave til.
- holde din sprudlende energi tilbage, når du er lige ved at boble over at glæde, fordi du helst ikke vil være alt for meget.
Hvis du genkender dig selv i ovenstående, så bare rolig: Du er helt normal.
Der er ingen mennesker der altid er i stand til at udtrykke, det de står for. Men der er meget at hente i at træne det, for når vi ikke gør det, kan det give en oplevelse af at miste kontakten til sig selv, at miste fodfæstet eller at være ude af balance, og det er ubehageligt at være i for længe ad gangen.
Den gode nyhed er, at evnen til at stå stærkt i sig selv kan trænes effektivt, når samtale kombineres med bevægelse, der øger nærvær og kropskontakten til alt det du mærker.
Følelser er bevægelser
Følelser hedder på engelsk emotions, der kommer af det latinske emotio, som betyder følelse og emovere, der betyder bevæge. Vores følelser har altså naturligt en bevægelse ud ad af kroppen, hvis de ellers ”får lov” til at blive udtrykt.
Når vi ikke giver udtryk for hvordan vi i virkeligheden har det, holdet vi også en del af vores fulde bevægelsesmæssige udtryk tilbage
Det begrænser vores frie, autentiske udfoldelse, og det kan fastholde os i fastlåste handlemønstre, og en undgåelsesadfærd, hvor vi undertrykker vores følelser i stedet for at give udtryk for vores reelle behov.
Ikke udtrykte følelser kan sætte sig som spændinger i kroppen
Det, vi har lært som børn, som har føltes nødvendigt for vores overlevelse, kan give udfordringer senere i livet. Når vi ikke er i kontakt med og udtrykker det, vi føler, kan følelserne sætte sig fast som kropslige spændingstilstande eller uforklarlige smerter.
“Overlevelsesstrategier” og tilpasning
Når vi ikke altid udtrykker, hvordan vi reelt har det, er det med rigtig god grund. I vores barndom har vi nemlig hurtigt lært, hvilke følelsesmæssige udtryk der var accepterede og hvilke der ikke var. På den måde har vi sikret os, at vi passede ind i flokken og blev accepteret og elsket.
Vi har måske lært at sige ja til ting, vi ikke have lyst til, fordi det var været vigtigere at være sød og ”ordentlig”, end at mærke vores egne grænser.
Vi har måske lært at overhøre kroppens tydelige signaler om træthed, fordi vi gerne vil leve op til alles forventninger.
Vi har måske lært at undertrykke vrede, fordi vrede ikke har været acceptabelt.
Vi har med andre ord lært at sikre vores overlevelse ved at holde dele af vores fulde følelsesregister tilbage.”
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan danse- og bevægelsesterapi i forhold til ”traditionel” samtaleterapi?
Traditionel samtaleterapi, som f.eks. psykologsamtaler, vil typisk støtte klienten på et mentalt plan, der handler om at klienten forstår sine tanker, følelser og adfærd igennem ord. Processen er mental og kan i bevægelsesmæssig forståelse ses som noget der mest foregår i hovedet. I danse- og bevægelsesterapi støttes du i at sanse, mærke kontakten nedadtil (din grounding). Det giver dig et godt og sundt fundament til at mærke dig selv og udvikle dig fra et stabilt og trygt sted.
Hvad er målet med en session?
Helt grundlæggende er det målet at støtte dig i til at få en større følelsesmæssig kontakt og hjælpe til større forståelse for, hvordan dine handlemønstre og bevægelser i livet hænger sammen. Det handler om at støtte dig til at udfolde dit bevægelsesmæssige udtryk, så du kommer til at stå stærkere i dig selv, når du frit tør udtrykke alt det, du står for.
Skal man kunne danse eller bevæge sig på en bestemt måde?
Nej. I danseterapi er der ikke bestemte trin eller måder, der er mere rigtige at bevæge sig på end andre. En session vil altid være bygget op omkring dine egne bevægelser og dit unikke bevægelsesmønster. Jeg foretrækker selv ordet bevægelsesterapi, mere end danseterapi, da dans ofte leder tankerne hen på klassiske dansetrin og en følelse af at man skal kunne noget bestemt. Fri bevægelse beskriver i min optik bedre terapiformen.
Hvilke ”emner” kan man arbejde med?
I princippet alle.
Det kan være stress, angst, sorg over at have mistet, bekymringer om familierelationer, uddannelse eller job. Det kan være at du har svært ved at sætte grænser, føler dig utilstrækkelig, bliver overmandet af jalousi eller ofte føler dig skamfuld over noget du har gjort. Det kan også være, at du holder din kraft/power eller glæde tilbage af frygt for at fylde for meget. Måske er du træt af at lægge bånd på dig selv.
Sessionen giver mulighed for at du, i et trygt rum, kan ”træne” at udtrykke alt det du står– og så er vejen banet for også at gøre det, der hvor det kalder på at blive udtrykt, i dit liv.
Jeg støtter dig til at mærke, hvad der er af muligheder ”her og nu”.
Ønsker du at arbejde et lag dybere og regressivt kan du opsøge danse- og bevægelsespsykoterapi.
Hvordan foregår en session?
En session starter altid med en indledende samtale hvor vi snakker om det problem du gerne vil have hjælp til. I samtalen spørger jeg ind til dine vante handlemønstre, kropslige fornemmelser og følelser, da det giver mig vigtige inputs til hvordan du efterfølgende kan bevæge dig med det, der føles lidt fastlåst eller holdt. Ofte bruger jeg musik til at understøtte din bevægelsesproces og øge kontakten til dig selv og de følelser, der er forbundet med din situation.
Herefter handler det om at du bevæger dig med det “der er”. Ingen er ens og alle bevæger sig derfor fuldstændig unikt med deres helt eget naturlige bevægelsesmønster.
Undervejs vil jeg stille spørgsmål der støtter dig i at komme i kontakt med de følelser, der er forbundet med det problem du gerne vil undersøge. Undervejs vil du få nogle erfaringer med der er på spil, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Når du bevæger dig med det, der er til stede i dig og mere frit begynder at udtrykke det, du tænker og føler, vil det opleves som en tydeligere forbindelse til dig selv. Et nyt og mere solidt ståsted etableres, så du tør handle på det, der er vigtigt for dig.
Er danseterapi for alle?
Danse- og bevægelsesterapi er som udgangspunkt for alle. Der kan dog være visse forbehold, hvis du er psykisk eller fysisk syg og/eller i andet behandlingsforløb, men det snakker vi om i den indledende gratis afklarende samtale, som jeg altid giver inden en session.
Er der evidens for at danse– og bevægelsesterapi virker?
I Tyskland, USA, England og Australien har man haft succes med danseterapi på psykiatriske afdelinger, med traumeramte børn og som hjælp til flygtninge, demente ældre og unge med spiseforstyrrelser. I Danmark har vi endnu til gode at få faget lige så dokumenteret og anvendt. Helle Winther, der er forsker på Institut for Idræt og Ernæring, forsker bl.a. i effekten af danseterapi. Mange danseterapeuter, mig selv inkl., bruger elementer af terapi og måden at forstå mennesker, krop og bevægelse ud fra et helhedsorienteret perspektiv i vores andre jobs. Det har i denne sammenhæng haft virkelig positive effekter for træning af erhvervsledere, universitetsstuderende, pædagog- og lærerstuderende, og for mit eget vedkommende særligt i mit passionerede arbejde med at hjælpe eksamensangstramte unge gymnasieelever.
Jeg arbejder selv aktivt for at udbrede kendskabet til danse- og bevægelsesterapi, idet jeg er forkvinde i bestyrelsen for danske danseterapeuter
Hvor mange sessioner anbefales det at tage?
Det er meget forskelligt. Det kommer helt an på emnet, din proces og det tempo du udvikler dig i.
I min optik er det gode ved danseterapi, at du selv styrer tempoet, da du kun kan slippe, det du er klar til. På denne måde er det en behandlingsform med stor respekt for den historie, du bærer med dig.
Omklædning mv.
Mød op omklædt i tøj der føles behageligt at bevæge sig i. Der er også mulighed for at klæde om på stedet.
Jeg anbefaler, at du bevæger dig i bare tæer, da det giver mulighed for at du bedre kan mærke din egen “grounding”, dvs. forbundethed nedadtil og opadtil. Det giver bedre mulighed for en dybere kropslig forankring af de processer du arbejder med. Tag også smykker, ure, mv. af inden din session af sikkerhedsmæssige årsager.